Generalforsamlingsreferat
grundejerforeningen
Bjergfyrvej / Skovfyrvej
mandag den 19. oktober 2009 kl 19.00
1. Valg af dirigent.
· Bestyrelsen havde ikke været
i stand til at finde en dirigent eller referent på forhånd og ingen af de
fremmødte beboere ønskede at opstille som.
· Dirigenten konstaterede at
generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og gennemgik dagsordenen, mens de
resterende fremmødte gik i gang med spisningen.
· Der var fremmødt 14 personer
hvoraf 2 var fra bestyrelsen (formand og kasser), 3 var børn og 3 var
ægtefælder til andre fremmødte grundejere. I alt 8 stemmeberettigede.
2. Bestyrelsens beretning
ved formanden.
Beretningen blev godkendt, og indeholdt følgende punkter:
· Bede/ Renovering af grønne områder:
To af områdets kummer er genbeplantet hen over
sommeren med bøgepur og paradisæble-træer.
Yderligere to af vores bede på skovfyrvej er blevet
skåret helt ned, hvilket har givet et rigtigt godt resultat.
· Kloakker:
Teknisk forvaltning har været på besøg i årets løb
og udbedret nogle af de problemer der har været med vores kloakker. Andre af
problemerne skyder de imidlertid videre til fjernvarmeselskabet.
3. Forelæggelse af regnskab.
Regnskabet
blev gennemgået af kassereren, og godkendes på generalforsamlingen samt af
revisor.
Herunder
uddybes den ekstra kontingent-indtægt i dette regnskabsår. Det udspringer af en
kommunikationsbrist med kommunen sidste år vedr. kontonumre. Dette blev bragt i
orden sidste år.
Regningerne
fra årets plantning i kummerne gennemgås enkeltvis.
4. Forelæggelse af budget
Formanden
orienterer om reglerne for opstillingerne af kontingent senarier, og kassereren
gennemgår de opstillede senarier.
Bestyrelsen
foreslog at kontingentet for næste år bibeholdes på kr. 800, og dette begrundes
af formanden med at foreningen har en velvoksende opsparing, samt at udgifterne
til vedligeholdelse af de grønne områder er faldet. Ligeledes forventes det
ikke at blive aktuelt med udskiftning af sten og asfalt i år.
Alt
i alt kan vi efter 4 år ende med kr. 30.000 på kontoen (hvis de store udgifter afholdes
som forventet/budgetteret).
Afstemning:
Budgetforslag med kontingent på kr. 800: VEDTAGET
5.
Indkomne forslag fra
bestyrelsen eller fra medlemmer
Ingen indkomne foreslag.
6.
Valg af bestyrelsesmedlemmer
· Dommeren (der ikke var til
stede) blev hævdet interesseret i at indtræde i bestyrelsen. For det tilfælde
at det skulle have noget på sig blev han valgt ind i bestyrelsen – så hvis han
er interesseret er han også valgt ind.
· Jette Jakobsen var ikke til stede,
men genopstillede efter aftale, og modtog genvalg.
· Tom Arleth var til stede og
blev også genvalgt
· Ledige bestyrelsespladser –
ingen af de fremmødte ønsker at opstille, men hvis dommeren indtræder, er der
heller ikke flere ledige pladser.
7. Valg af revisor
Torben
Filt blev valgt som revisor.
8. Valg af revisorsuppleant
Betina
Christensen blev valgt som revisorsuppleant.
9. Evt.
Ligesom
på sidste generalforsamling blev der brugt mest tid på at snakke om vedligehold
af området. Ved sidste generalforsamling blev der stillet spørgsmål til hvad vi
måtte gøre med kummerne og hvad det ville koste.
Bestyrelsen
har i det forgangne år undersøgt hvad vi må (det tog sin tid at få et svar fra
kommunen) og resultatet var at vi må gøre stort set hvad vi vil (genplante,
lave legepladser, petanque baner, asfaltere etc.). Bestyrelsen har også
undersøgt priserne for et par af alternativerne og fundet ud af at det er ca.
lige så dyrt at skifte bedene ud med SF-sten som at genplante dem med bøge pur
og paradisæbletræer. Det er bestyrelsens holdning at vi under alle
omstændigheder ikke ønsker bedene nedlagt, men gerne bruger penge på
forskønnelse af området.
I
forsøg på at genoprette skønheden i kummerne, blev de for et par år siden
klippet i kanterne, og kanterne stod derfor meget bare i lang tid, hvilket en
del beboere syntes var så uskønt at bedene helt burde fjernes. I år er to af
kummerne på Skovfyrvej som et eksperiment blevet klippet helt ned, hvilket har
givet et rigtigt godt resultat. Bestyrelsen har derfor tænkt sig at bruge
nedklipning som en del af forskønnelsesplanen for området. Et andet element som
bestyrelsen tænker at opprioriterer i forskønnelsen er at få plantet træer i
alle de bede der mangler træer, således at der hurtigst muligt sker noget i
alle bedene. Nogle af de fremmødte grundejere påpegede at der tidligere havde
været forsøgt med træer og at hvis disse ikke var der længere var det fordi de
var gået til. På denne baggrund betvivlede de at nye træer ville kunne klare
sig. Bestyrelsens holdning er at så må vi grave nogle dybere huller med jord
til at sætte dem i, så den dårlige jord de nuværende træer står i ikke
ødelægger vækstbetingelserne for de nye træer.
Tornby
den 20.10.09