Generalforsamlingsreferat
grundejerforeningen Bjergfyrvej / Skovfyrvej
onsdag den 28.11.07
1. Valg af dirigent.
· Bestyrelsen havde ikke været i stand til at finde en dirigent eller referent på forhånd og ingen af de fremmødte beboere ønskede at modtage valg til dirigent. Tom Arleth blev valgt som dirigent, og Jette Jakobsen blev valgt som referent.
· Tom Arleth konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og at der i vedtægterne ikke stilles krav om, at dirigent og referent ikke er medlemmer af bestyrelsen, hvorfor ovenstående accepteredes.
· Der var fremmødt 6 voksne samt 3 børn ud over bestyrelsen.
2. Bestyrelsens beretning ved formanden.
· Beretningen blev godkendt.
· CVR-nummer: Grunderjerforeningen har fået et CVR-nummer, således at kontingentet kan opkræves via kommunen (ejendomsskatten??)
· Havemand: Grundejerforeningen har i dette år kontrakt med Hede Danmark vedr helårlig vedligeholdelse af de grønne områder. Dette er forholdsvis dyrt, og bestyrelsen leder stadig efter en privat havemand, og håber således at kunne nedbringe udgiften.
· Renovering af grønne områder: Bestyrelsen har besluttet, at beplantningen forsøgsvis skal renoveres i 2 kummer i første omgang. Arbejdet udføres af Bjergby Plantesalg og Jens Andersen. Hede Danmark har også givet tilbud, men dette er fravalgt, idet prisen ca var den dobbelte af valgte løsning. Der plantes bøge-pur samt paradisæbletræer.
Diskussionen: Blandt de fremmødte grundejere var der en stor efterspørgsel på en ændring af de grønne områder, herunder især kummerne. Man mente generelt, at beplantningen var for voldsom og vissen. De fremmødte fra Andelsboligforeningen på Bjergfyrvej ønskede, at kummerne blev fjernet, og at der på den måde blev flere flisebelagte områder til parkering. Generelt ønskede de fremmødte, at området blev forskønnet med ny beplantning i samtlige kummer, samt at nogle af kummerne samtidigt kunne mindskes og skabe flere parkeringspladser. Ønsket var, at bestyrelsen skulle fremskaffe priser på de forskellige forslag, samt evt indkalde til ekstraordinær generalforsamling så ændringerne kunne ske så hurtigt som muligt.
3. Forelæggelse af regnskab.
Regnskabet gennemgåes af formanden, og godkendes på generalforsamlingen samt af revisor.
4. Forelæggelse af budget
Bestyrelsen foreslår at kontingentet for næste år er på kr. 800, og dette godkendes af de fremmødte.
Det besluttes ligeledes, at der ikke løbende indkøbes nye borde til fællesarealerne, men kun efter ønske fra grundejerne.
5. Indkomne forslag fra bestyrelsen eller fra medlemmer
Ingen indkomne foreslag.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
· Jette Jakobsen og Tom Arleth modtog genvalg.
· Siden sidste generalforsamling, er Karsten Nielsen indtrådt i bestyrelsen.
7. Valg af revisor
Torben Filt blev valgt.
8. Valg af revisorsuppleant
Betina Christensen blev valgt som revisorsuppleant
9. Evt.
Tornby den 28.11.07